KONSORTIET

Vi har en velfungerende konsortieaftale vedrørende vort fælleseje for S/Y Bobelibob.


Aftalen er oprettet efter en skabelon fra ”Svenska Kryssarklubben”, idet båden oprindeligt havde hjemsted i Sverige og blev sejlet til Grækenland, derfra.  Båden har nu sin hjemhavn ved Preveza, nær Lefkas - syd for Korfu.


Ifølge konsortieaftalen bliver vi enige om hvordan båden skal vedligeholdes, ligesom der er bestemmelse for, hvordan man kan indtræde og udtræde af konsortiet.  Desuden er der her også fastsat regler om hvordan man udnytter båden, d.v.s årlige sejlerterminer, fordeling af omkostninger og ansvar samt meget mere.


Konsortiet består pt. af 5 anparter med lige andele, altså 20% hver.


Vigtige punkter af konsortieaftalen:

  • Andelene er personlige og kan ikke overlades til anden part.
  • Parthaverne kan ikke disponere båden via udlån eller udlejning til andre, det være sig familie, venner eller tredje part.
  • Anpartshaverne skal som minimum have duelighedsbevis.
  • Bådsæsonen er tiden fra søsætning (april-maj) til optagning (september-oktober)
  • I sejlsæsonen har parthaverne ret til 4 ugers sejlads, men ofte er der gode muligheder for længere tid, når alle har valgt.
  • Rådighedsskema bliver fastlagt senest d. 1. december året før.
  • Der roteres vedrørende valg af sejlperiode, således at man hvert 5. år har førstevalg, året efter har sidste-valg osv.
  • Skader og tab i sæsonen, erstattes af den der aktuelt disponerer over båden, medmindre det ikke drejer sig om normal slidtage, tidligere skader eller ulykkeshændelser.
  • Det er konsortiet der optage nye parthavere, som derfor betaler konsortiet for sin anpart, hvorefter konsortiet indløser den udtrædende part.  En købsaftale oprettes mellem konsortiet og den nye parthaver, hvorefter konsortieaftalen revideres.

DRIFTSOMKOSTNINGER


Driftsomkostningerne omfatter forsikring, søsætning, optagning, vinteropbevaring, motorservice, bundmaling, polering af fribord, og opsyn med båden når ejerne ikke bruger båden.


De seneste 5 år har omkostningerne været ca. 5000 kr om året pr. ejer.

Større investeringer og renoveringer aftales mellem ejerne og kræver, at ejerne er enige om udgiften.

Der laves budget hvert år som godkendes af de 5 ejere.